1898 Godthaab

SS Godthaab. K J A B. / O Z O A, «nt. – 1
Bygget I898 – C. Christensen Framnæs, Sandefjord
1 Stk. 28 NHK. – 24o IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: l4-28(r Slaglængde: 18»
Fabrikat: Åkers mekaniske Verksted, Kristiania,
Klinkbygget af Eg og -fyr.
1 Dæk. 3 Haster med Skonnertrigning,
Poop 47:
2 vandtætte Skodder.
Dimensioner: 112,4 x 25,1 x 12,7′
75 / 15o dw. 287 brutto 162 netto.
Ifølge Anmeldelse Kr. 47S/I898 dat. 9/8 1898
Skibet bygget til:
Len Kongelige Grønlandske Handel, København
Byggeprisen var Kr. I25.000.- og Skibet var det næstsidste Træskib, der blev bygget ved Værftet.
Registrering foretaget I0/8 I898.

ss Godthaab . NJWB./OZO A
Søforhør 1 København 8/8 1899:
Den 7. Juli 1899 grundstødte «Godthaab», Kaptajn
H. V. Bang, fra København til Grønland med Stykgods
og 12 Passagerer, ved Holsteinsborg.
Kl. 10,15 Em. under Indsejlingen til Holsteinsborg tørnede «Godthaab», der endnu ikke havde faaet
Lods om Bord, paa et ukendt Skær og blev staaende
fast. Maskinen stoppedes straks og kastedes «Fuld
Kraft Bak», men da Vandet var faldende, lykkedes det
ikke at bringe Skibet flot. Passagererne landsattes
da med en af Baadene og ca. 72 Sønder Iran kastedes
over Bord. Hæs te Dag Kl. 8 Fm. ved indtrædende Højvande udsattes Varpanker, men uden Resultat. 2 limer
senere kom en af Koloniens Baade med 6 Mand til
Hjælp. En Del Kul udkastedes, men først Kl. 1,30 Em.
kom «Godthaab», der var faldet over til Bagbords
Side med Lønningen i Vandet, flot, og indkom 3 1/2
Time senere til Holsteinsborg, hvor Skibet blev land
sat for at faa Bunden undersøgt. Det viste sig da,
at Skibet havde faaet Lækage, samt at Ishuden var
en Del beskadiget og at Straakølen var stødt af ved
Hulningen rjaa Skæret. Efter endt Reparation og Indtagning afladningen afsejlede «Godthaab» den 11/7
til København.

Godthaab. K J W 3. / 0 Z 0 Å. III
Skibsførerforeningens Medlemsblad Februar 1927:
«Godthaab» er flere Gange bleven benyttet til Ekspedition, bl. a. blev det efter Besejling af Angmagsalik
i 19o8 under Kapt. H. V. Bang sendt ud til Undsætning af
Danmarksekspeditionen, men blev imidlertid ved Ankomsten
til Island stoppet, da der kom Underretning om, at «Danmark» var klar af Isen.
1909 var det paa Ekspedition med Kapt. H. Schoubye
som Fører til Cap York og Thule paam 7o,5 n. Br. paa
Grønlands Vestkyst.
1910 under Kapt. V. Kjøller landsatte det nuværende
Oberst Kochs Ekspedition paa 76,5o n. Br. 1 Danmarkshavn
paa Østkysten og endelig blev det i 1923 igen sendt op
paa Østkysten for at lede efter Østgrønlands Kompagnis
Skib «Teddy», som det foregaaende Aar var udeblevet.
«Teddy» var imidlertid forlist i Isen og Besætningen
indkommen til Angmagsalik. «Godthaab» maatte da undersøge Stationerne paa Kysten og føre Jægerne hjem fra
disse.

Berlingske lidende Søndag 7. Februar 1954:
Det veltjente gamle Grønlandsskib «Godthaab» er
blevet solgt. ILn Epoke er afsluttet, og et Afsnit
af Grønland s fart en med eventyrlige Dage, stormflæng-r
ede Sejl og truende Storis under Splitflaget er skre
vet færdigt. «Godthaab» kommer til at ende sine Dage
som færøsk Fiskeskib. Prisen er lille, kun 12.000
Kroner, men i Betragtning af, at Alternativet var
Ophugning, erklærer Rederen, Direktør A. W. Hielsen,
Den kongelige grønlandske Handel, at Forretningen
maa betragtes som fin baade for Køberen og Sælgeren.;
Det er Direktøren for Thorshavn Skibsværft paa
Færøerne, der har købt Skibet. Han hedder Kjartan
Mohr, og det er hans Mening at sætte det i Stand og
rigge det til, saa at det kan komme til at spille
en Rolle i det nye færøske Sildefiskeri, der begynder næste Efteraar.
«Godthaab» har ligget længe ved Den grønlandske
Handels Plads i København. Skibet er gammelt og det
er stærkt – og det har Historie. Men det kan ikke
blive klasset herhjemme uden altfor store Omkostning,
er. Der kræves meget af oceangaaende Skibe. Derfor
skal «Godthaab» i Løbet af Foraaret slæbes til Færøerne, hvorctets furede Ansigt skal have sin nye og
sikkert sidste Ansigtsløftning.
Der har været Mængder af Købere og Mængder af
Folk, der har stillet Forslag om Anvendelsen af det
gamle Skib. Der har blot hele Ilden været een Ting,
der stod fast for det statsejede Skib: Ved Salg til
Ophugning vilde det indbringe 6-7.000 Kroner. Derfor maa 12,000 Kroner siges at være en god Forretning.
Som nævnt ogsaa for Sælgeren. For Skibet er godt.
Let er vidunderligt i Søen, selv om visse meget søsvage i lidens X>øh har døbt det «Sodavandsproppen»
– netop fordi det rider saa let paa Bølgerne i høj
Sø.
I de sidste Aar har man udset det til Geodætisk
Instituts Arbejde i Grønland. Andre har gaaet med
Planer om at lade «Godthaab» Indrette som Skoleskib
for Fiskerdrenge. I Fjor var der Forhandlinger, der
nærmede sig Afslutningen, men som af en eller anden
Grund aldrig blev tilendebragt. Da vilde man indrette Skibet til det Sildefiskeri, som nu er dets Bestemmelse. Men siden 1951 har «Godthaab» ligget stil
le ved Kajen paa Den kongelige grønlandske Handels
Plads. Eventyrernes Klub har haft øje paa det. Clauson Kaas har vxj-let anbringe det i Hyhavn som Samlingssted for Eventyrerne og deres Gæster. Et livligt Projekt, som aldrig blev realiseret. En af de
interessanteste Planer for «Godthaab» var Ebbe Munck
s Ide om at lade det gamle Skib sejle Hord om Grønland med Videnskabsmænd og Marinefolk om Bord. Planen nød desværre ikke Fremme. Modstanden var for
stor, selv om Ebbe Muncks Forehavende i Virkeligheden var begrundet med Realiteter og Kendsgerninger og
fremfor alt med Erfaringer. Der manglede baade Kampaand, Forskertrang og ledige Marineofficerer.
Men færøsk Fiskeri er ogsaa godt. Det kan i hvert
Fald ventes at Y4nde om Ikke national Hæder saa dog
gode Penge paa Fiskemarkedet og Sildeoliemarkedet.

ss Godthaab. N J W B. / 0 Z 0 A.
B.T. Søndag 7. Februar 1954 fortsat:
«Godthaab» blev bygget 1897/98 paa Værftet «Pramnas» 1 Sandefjord i Norge. Baggrunden for rygningen
af Skibet er ikke kedelig. Det var nemlig simpelthen en Række underassurerede Skibe, der forliste et
efter et. Jo flere Skibe, der sank, des mindre blev
den Fengesum, man havde til overs til en Efterfølger. Og man troede ikke, Forlisene kunde blive ved.
Før den Sid, da man ikke forsikrede tilstrækkeligt, ‘.
havde der nemlig ikke været eet Forlis. Blandt de
Skibe, der forsvandt, var baade «Hvidbjørnen» og
«Castor». Saa da man skred til at bygge «Godthaab»
var der kun 96.000 Kr. hidrørende fra Sssurancesum-

men fra «Castor» tilbage. Derfor blev «Godthaab»
et lille Skib.
Engang var «Godthaab» Grønlandsfartens Flagskib.
Det er slet ikke, maalt med vore Dages Alen, 4oget
svimlende Antal Rejser, Skibet har gjort. Omkring
60 ialt og fortrinsvis paa østkysten, hoser det har
fungeret som Forsyningsskib for Angmagssalik og
Scoresbysund. Sidste Gang, «Godthaab» vendte hjem,
var i September 1951.
Noget lynhurtigt Skib er «Gosthaab» heller ikke.
Haar der er Vindstille og ingen Sø kan det løbe 7
Mil i limen. Men saa snart Søen rører sig og Røgen
fra Skorstenen gaar vandret, saa gaar Farten ned.
Størrelsen er: 287 BRT og 162 netto Registertons.’
Det er 115 Fod langt, 25 Fod bredt og 12 Fod dybt.
Dampmaskinen i Bugen af det stærke Træskrog giver
240 IHK., og Skruen er tobladet. Med den Aptering,
som «Godthaab» har nu, er der kun Plads til fire
Passagerer i to Kamre. Men meget har været rigget
ekstra til i Tidens Løb.
Hæsten utallige er de Historirer, der gaar fra i
Videnskabsmænds, Ekspedit!onsfolks og Fangstfolks ‘
Rejser med det gode Skib gennem Aarene. Mange har
lidt Søsygens Kvaler, men ingen har været i Fare.
Thi baade som Søskib og som Isskib har «Godthaab»
trods sin Alder været en af Grønlandsflaadens bedste Baade.
Hu afgaaede Skibsinspektør R. Tving karakteriserede engang «Godthaab» set fra Besætningens Synspunkt. Han sagde: «Alt var af haandterlige Dimensioner, Sejlkraften overkommelig at manøvrere med
og Maskinen var af et let, overskueligt Format.
«Godthaab» var et Skib, hvor «Hyren drejede og Kokken bakkede op», som Søfolk siger om et tilfredsstillende Skib.»
Nu er «Godthaab» solgt. Og for de Grønlandsfolk,
der endnu nærer Veneration for den gamle Grønlandsflaade, er det lykkeligt. Det var faktisk endnu for
godt et Skib til at blive hugget op. 12.000 er billigt, men deri hører hverken Radio, Redningsbaade
eller noget andet løst Inventar af nogen Værdi.
Dér røg en ærefuld Epokes sidste Sejl og sidste
Dampmotor.

ss Godthaab. N J W B. / 0 Z 0 A.
«Vikingen11 Hr. ?•» Marts 1954:
Damps kmnn er ten «Godthaab»
solgt til Færøerne.
Siden 1774 har den danske Stat besejlet Kolonierne paa Grønland, som det tidligere hed – først med
lejede Skibe, men fra 1797 med egne Fairtøjer. Indtil:
1888 skete Besejlingen udelukkende med Sejlskibe, og
saa sent som i 1926 benyttede man endnu Sejlskibe
uden Hjælpemaskineri, Barkskibet «Ceres», «Thorvaldsen» og «Nordlyset».
Indenfor denne Gren af Statsadministrationen har
man altid holdt paa de gamle Traditioner, den gode,
gammeldags bømandsaand fra Sejlskibstiden har her altid været i Højsædet. Derfor s$od man ogsaa meget
skeptisk overfor Maskinkraftens Indtrængen i den nyere Tid, hvilket igen medførte, at Dampskibene kom relativt sent I Brug i Farten paa Grønland – og til at
begynde med endda kun som Sejlskibe med Maskineri.
Man støttede sig først og fremmest til Sejlene, som
det gamle,.prøvede Fremdrivningsmiddel.
I 1888 sattes Barkskibet «Hvidbjørnen» med en
Hjselpemaskine paa 60 Hk. i Fart som en beskeden .begyndelse. Dog, dette Skib blev allerede i 1895 skruet ned af Isen i en Havn paa Grønland, heldigvis
uden Tab af Menneskeliv. Imidlertid havde «Hvidbjørnen» i disse faa Aar vist Dampkraftens Betydning ved
Sejladsen paa Grønland, hvorfor man Aaret efter anskaffede .sarken «Castor», der ligeledes var forsynet
med Hjælpemaskineri, iv^an vil vide, at Anskaffelsen
skete for «Hvidbjørnens» Forsikringssum, hvorfor det
nye Skib blev lidt mindre. Efter at «Castor» i 1896
havde gjort sin første Sejse til Julianehaab, afgik
den 21/8 samme Aar fra København paa sin 2den Rejse
til Angmassalik og Julianehaab, men efter Afgangen
fra den sidste Koloni hørtes intet til Skibet, det
var som saa mange Grønlandsskibe før den «forsvundet
med Mand og Musff i den farlige Sejlads i de isfyldte
Farvande.
Som Erstatning for «Castor» lod Styrelsen sit
3die Dampskib bygge i Sandefjord i Norge, men «Gasters» Forsikringssum strakte kun til et lille skonnertrigget Skib paa 287 b.r.t. med en 240 HK. Dampmaskine, og dette nye Skib fik Havnet «Godthaab»
efter «Hovedstaden» i Grønland.
I 1898 gik»Godthaab» ud paa sin første Rejse, og
i godt 55 Aar har dette lille Fartøj trøstigt besejlet Grønlands Kyster, først og fremmest Østkysten.
Det sorte, tjærede Træskrog med den svære Ishud
har Aar efter Aar taget en haard Tørn med Isskosser
og Fjelde, og som «Godthaab» nu 1 de seneste Aar har
ligget uvirksom hen i den stille Christianshavns Kanal, ligefrem sivede der Historie ud gennem dens
værkfyldte Naader. Skønt saaledes til Slut nærmest
forvist til en afsides Oplægningsplads, saa har dette lille Skib dog oplevet hele Udviklingen fra Sejlskibenes poetiske Æra til vor Tids hastende, teknikfyldte Tidsalder. Sejl, Damp, Motor, Flyvemaskiner,
Radio m. m. har den mødt i sine forskellige Faser
som Fragtskib, Marinefartøj, Ekspeditionsskib, Luftdepotskib o.s.v.

ss Godthaab. N J W B. / 0 Z 0 A,
«Vikingen» Nr. 3., Marts 1954 (2):
«Godthaab» var oprindelig rigget som Bramsejlsskonnert, idet Skorstenen midtskibs dog hindrede
Brugen af Gaffelsejl paa Stormasten. Saa høje som
dens Master syner i Dag har de dog ikke altid strakt
sig til Vejrs. Skibets Deltagelse I talrige videnskabelige Ekspeditioner krævede i de senere Aar en
sikker Radioforbindelse, derfor fik den gamle Skude
et moderne Radioudstyr og høje Antennestænger.
Fokkemastens Ræer laa en skønne Dag efter 2den
Verdenskrig upaaagtet paa Kajen efter «Godthaabs»
Afsejling. En af Styrelsens yngre Skibsførere havde
foretaget det «dristige» SkriÆt helt at kondemnere
Raasejlene. Da han fra de mange, gamle Gubber paa
Styrelsens Flåds fik bebrejdende Forespørgsler herom, gav han følgende Svar: – At naar det at br^se
den tomme Rig rundt i et Sejlskib var blevet et
Problem paa Grund af Besætningens Ukendskab til det,
der i gamle Dage hed «Sejls Regering», saa havde
Raasejlene udspillet deres Rolle til Søs – hvor meget man end vilde holde paa Skoleskibenes Betydning.
Derfor lod han de sorte Ræer ligge tilbage, som
et vemodigt Minde om en svunden Periode.
«Godthaab» har som tidligere nævnt foruden 1 den
almindelige Besejling af Grønland ogsaa været benyt
tet af forskellige Ekspeditioner. I sin Tid bragte
den Oberst Koch og hans Fæller til Østgrønland,
hvorfra de paabegyndte Vandringen over Indlandsisen
med islandske Heste. Senere har Dr. Lauge Koch med
stor Forkærlighed benyttet den gamle Ishavsskude
paa flere Ekspeditioner, og under de seneste af
disse mødte Veteranen fra Sejlskibstiden det helt
moderne Fænomen paa Grønlands Flyvningen. Helt agterude paa «Godthaab» ses stadig nogle svære Bukke,
de var indrettet til Anbringelse af et Luftfartøj
under Rejsen nordover. Pudsigt saa det ud, naar
man lagde ud fra Trangraven med det relativt smalle
Skib, hvorpaa der helt agterude stod en Flyvemaskine med et stort Vingefang langt ud over Skibssider:-^
ne, og at denne Transport klaredes saa godt, forbavsede mange af de Skibsfarende, der passerede
Skuden med den mærkelige Dækslast.
«Godthaab» har saa godt som altid sejlet under
Kongelig grønlandske Handels 200-aarige Splitflag
med de korslagte Harpuner, men ved enkelte Lejligheder har ogsaa rent Orlogsflag vajet under dens
Gaffel, ligesom det har haft 2 smaa Kanoner paa Bak
ken i sin Funktionstid som Marine-Inspektionsskib
i de grønlandske Farvande. Første Gang 1 1928, senere i 1930 under afdøde Orlogskaptejn Riis-Carsten
sens Kommando var det dog nærmest oceangeografiske
Ekspeditioner i Forbindelse med Inspektionstjenesten, i 1935 var den nuværende Viceadmiral Chef for
Inspektionsskibet «Godthaab».
Jern og Motor har i Forening med vor Tids Krav
om Hastighed og forøget Lasteevne slaaet det sidste Sejlskib i Grønlandsfarten ud. For en meget lil
le Sum er det solgt til i’iskeekspeditionsskib til
Færøerne paa samme maade som dets Fælle, Dampbarken
tinen »Gustav Holm» (ex «Grønland» ex «Fox II»)
gik til Finland for nogle Aar siden, og en Epoke i

ss Godthaab. U f B, /OZOA .
«Vikingen» Nr. 3.9 Marts 1954. (3):
dansk Skibsfarts Historie er nu slut. Bortset fra Skoleskibene er danske Kaasejlere et Begreb, der hører
Fortiden til, et synligt Minde om en svunden Tid er
nu væk, og en Vinterplads vlh ligge tom hen, naar Harrjunflaget for sidste Gang er halet ned i Skrueskonnerten «Godthaab», og den gamle Veteran er bugseret
til Thorshavn.
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 1. Juni 1954:
Den gamle Grønlandsfarer «Godthaab» er blevet
solgt til et dansk Konsortium, som agter at bruge
Skibet til Fiskeri ved Færøerne. Prisen var ikke høj:
15.000 Kr. forlyder det, det er omtrent, hvad alene
Anker og Ankerkætting koster – og saa kommer endda Maskinen til, og den siges at være i tip-top Orden.
Allerede i Dag slæbes «Godthaab» ud af Havnen og
op til Færøerne.
Ved Salget af dette gode Skib er der forresten
knyttet en lille Pudsighed: Det danske Skibstilsyn
vilde ikke give Sødygtighedsattest, før Skibets Kobberforhudning var pillet af, saa Skibssiderne rigtig
kunde beses. Køberne blev hede om ørerne ved Udsigten til denne ekstra Udgift. Men man fandt paa Raad.
Under mange danske Love og Forordninger staar til
Slut: «Denne Lov gælder ikke Færøerne». Og da «Godthaab» nu skal sejle under færøsk Flag, kom man ud af
Vanskelighederne ved at henvise til denne Sætning.
Berlingske Tidende Onsdag Morgen 2. Juni 1954:
Fra Direktoratet for Statens Skibstilsyn har vi
modtaget følgende Berigtigelse:
I Anledning af den i «Berlingske Tidende» Tirsdag
den 1. d. M. indeholdte Artikel «Gælder ikke for Fsr
øerne», hvori anføres, at Køberen af den gamle Grønlandsfarer «Godthaab» ved at henvise til «Denne Lov
gælder ikke for Færøerne» skulde være blevet fritaget for at opfylde et af Statens Skibstilsyn stillet
Krav til Skibet, skal man herved anmode Redaktionen
om at ville berigtige denne Misforstaaelse, idet
dansk Skibstmlsynslovgivning ogsaa er gældende for
Færøerne, hvor Statens Skibstilsyn er repræsenteret
paa lignende Maade som i det øvrige Kongerige.
Det omhandlede Skib, der har været oplagt I længere Tid her i Københavns Havn, har hidtil været optaget i Klassifikationsselskabet Bureau Veritas.
Skibet blev imidlertid i 1953 udtaget af Klassen,
hvorfor Statens Skibstilsyn paa daværende Tidspunkt,
da der var Tale om, at Skibet skulde sælges og forsejles til Færøerne, stillede Krav om, at Skibet
vilde være at underkaste fuldstændigt Hovedsyn (her-‘

ss Godthaab. N J W B. / 0 Z 0 A.
T. 2/6 1954 (2)
under Bundbesigtigelse) med deraf følgende Reparationer, forinden ny Fartshjemmel kunde forventes udstedt. Man var dog sindet at give Skibet Tilladelse
til at foretage en enkelt Rejse fra København til
Færøerne i tom Tilstand paa Vilkaar, at Skibstilsynet ved en foreløbig Besigtigelse fandt nødvendige
Reparationer m.v. for en saadan Rejse gennemført til
Skibstilsynets .Tilfredshed, samt at Skibets Udrustning fandtes 1 forskriftsmæssig Stand.
Efter en saadan Besigtigelse i Maj d. A. er der
af Statens Skibstilsyn stillet en Del Krav til Skibet, og naar disse er konstateret opfyldt, vil der
blive givet Tilladelse til, at Skibet bliver bugseret til Færøerne for der at blive underkastet en
fuldstændig Besigtigelse, forinden endelig Fartshjemmel (Certifikat) udstedes til Skibet.
Berlingske Tidende Onsdag Morgen 16. Juni 1954:
Det gamle Grønlandsskib «Godthaab», som af Svitzer blev slæbt til Færøerne forleden, har nu faaet
Navneforandring. Det er blevet døbt «Hvitabjørn» og
er under fuld Reparation og Ombygning. Antagelig i
næste Uge skal det sættes ind i Sildefangsten, og
til næste Aar skal det til Grønland for at hente
Fiskelaster hjem fra Færingernes Fiskeri paa Vestkysten.

Kilde: Handels og Søfartsmusset på Kronborg

    Legg igjen en kommentar

    Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *

    *

    code

    The maximum upload file size: 100 MB. You can upload: image, audio, video, document, archive. Links to YouTube, Facebook, Twitter and other services inserted in the comment text will be automatically embedded.

    Dette nettstedet bruker Akismet for å redusere spam. Lær om hvordan dine kommentar-data prosesseres.