DAGBOG FRA EN SYDHAVSTUR 1906

PETTER SØRLLE*

* Dedikasjon: Til Signy fra forfatteren.

Petter Sørlle (1884 — 1933) er i ettertid særlig kjent som mannen bak den
patenterte opphalingsslippen på flytende hvalkokerier i 1922. Han hadde
lang erfaring fra hvalfangst, både som hvalskytter og fangstbestyrer. I 1911
etablerte han en fangststasjon på Sør-Orknøyene, hvor han også deltok aktivt
i utforskningen og kartleggingen av øygruppen. En av øyene, Signy Island ble
oppkalt etter hans hustru. I 1928 var han blant initiativtakerne til Hval-
fungstselskapet Skytteren i Tønsberg, hvor han deltok både i administrasjonen og som fangsibestyrer.

Petter Sørlles første fangstferd til Sørishavet fant sted i 1906. da Fridthjof
Nansen, et nyombygd flytende kokeri. satte kurs for fangstfeltene ved Sør-
Georgia. Det var den andre ekspedisjonen med flytende kokeri som ble
utrustet til sørlige farvann, året etter Chr. Christensens pionerferd med
kokeriet Admiralen, og tv år etter at Carl Anton Larsen etablerte den første
landbaserte fangststasjonen i Grytviken på Sør-Georgia.

Fridthjof Nansen tilhørte Sandefjord Hvalfangerselskab, med Peder Bogen
som disponent. Han bestyrte også fangstselskapene Suderø og Norrøna, som
drev fangst ved henholdsvis Færøvene ag Shetland. De to fangsthåtene som
fulgte Fridtjof Nansen het da også Suderø og Norrøna. Petter Sørlle var
påmønstret Suderø. Hans to brødre, Toralf og Anders Wiger Sørlle, var også
med, den sistnevnte som fangstbestyrer. Christopher Castberg var kaptein på
Fridtjof Nansen.

Siden også denne ekspedisjonen var å betrakte som et pionertiltak —
Fridthjof Nansen var atskillig større og bedre utstyrt enn Admiralen – var det
nokså naturlig at noen av deltakerne førte egne dagbøker. i tillegg til skipenes
loggbøker. Det gjorde også Petter Sørlle. Hans håndskrevne dagbok tilhører
nå Norsk Sjøfartsmuscum, som mottok den som gave fra Petter Sørlles nå
avdøde datter Gerd Koch Stranger, som i en årrekke var leder for Museets
vakt- og tilsynstjeneste. Bokens innhold gjengis her med etterkommernes
tillatelse. i forfatterens egen ortografi. Det styrker ektheten i fremstillingen.
Han kaller hele tiden kokeriet bare for Nansen, selv om det offisielt bar
polarfarerens fulle navn.

Den første Fridthjof Nansen-ekspedisjonen fikk en tragisk skjebne. Da
kokeriet og de to fangstbåtene 10. november styrte inn mot Cumberland Bay
på Sør-Georgia, grunnstøtte kokeriet på et umerket undervannsrev, brakk i to
og sank i løpet av få minutter. De to hvalbåtene kom straks til åstedet, men
likevel mistet ni av den 58 manns besetningen livet. Forlisstedet er i dag
avmerket på sjøkartene som Nansen Reef. Med tapet av kokeriet var
grunnlaget for ekspedisjonen borte, men et nytt og større kokeri med samme
navn, Fridthjof Nansen, var klart til neste fangstesong.

Stemningen var imidlertid høy og forventningene store da Fridhtjof Nansen
(I), Suderø og Norrøna forlot Sandefjord 20. september 1906, noe også
Sørlles dagbok vitner om. Skildringen av julekveldsfeiringen i Rio de Janeiro
avslutter inntrykkene fra en reise hvor hendelsesforløpet ble ganske
annerledes enn forventet, i den antarktiske hvalfangstens første fase.

Bård Kolltveit

Torsdag 20.9.1906

KI 2 Eftrm. lettede S/S Nansen anker paa Sandefjords havn og stod ud fjorden
fulgt af sine to fangstbaade “Suderø” og Norrøna”. Turen gjaldt Sydishavet
efter hval. S/S Fjelvik fulgte expeditionen ud fjorden for at tage slægtninge og
venner, der fulgte et stykke paa veien med tilbage igjen. Det er nydelig veir
og baadene tar sig godt ud som de med S/S Nansen i spidsen og alle flag itop
med lav fart glider ud fjorden. Lille “Fjelvik” gaar med akkurat som den
skulle være divisionsbaad for chefskibet i en orlogseskadre. Af og til bortover
stranden staar der folk og vifter et siste farvel for denne gang til en slægtning
eller ven som de har om bord i en af skibene, og snart kommer ogsaa turen til
de, der har været sa heldige at kunne følge os udover fjorden til at gaa Ira
borde. Udenfor Asnæs fyr saktner S/S Nansen og Fjeldvik gaar op lagns
siden, lægger til faldrebstrappen, tager passagererne om bord til sig og sætter
saa av fra S/S Nansen. hvorfra et sidste farvel tilviftes.

Saa kommer turen til hvalbaadene der ogsaa afleverer sine pasagerer til S/S
”Fjeldvik”, hvorefter den sætter kursen indover fjorden stadig viftende til os.
vi besvarer viftningen en stund,men saa faar Suderø fuld fart, og snart er vi
ved siden av S/S Nansen. Der raabes til os, og Suderø og Norrøna skal kapgaa
en stund og vi gjør det,men distansen mellem baadene blir den samme saa de
er antagelig jevnbyrdige i fart. Om dagen vil Norrøna gjærne være forrand
Suderø og den kuller og anstrænger sig idethele meget for at holde sig et par
baadlængder forrand. Om natten er den derimod ikke saa nøie, men holder sig
da paa siden eller efter os.

Fredag 21/9.

Der styres langs landet efter Ø af fyrene. Kl 5 form. saaes de siste lynglimt i
NN Østslig retning. Det var Ryvingen der sendte os den siste norske hilsen!
(Naar ser vi den igjen!) og nu gaar det altsaa for den ”Engelske kanal” S/S
Nansen stadig i spidsen, Suderø og Norrøna afvexlende No 2 og 3 alt eftersom
den ene kan faa stimen lidt høiere end den anden.

Lørdag 22/9.

Frisk norlig bris med klar luft. Vi tog chronometerlængde kl 4 Efm. hvorved
vor længde fandtes at være 3*14* O Grw og rigtignok kl 9 Efim fik vi S. K.
fyrskib isigte 2 str. paa Stb B og nu begyndte det ogsaa at blive mere folksomt
dvs. den ene stimbaad dukket frem,paserte os og forsvandt efter den anden. Vi
søgte at styre saameget i kjølvandsorden som mulig. for at de mødende
dampre skulle ha lettere for at komme forbi os, hvis vi gik omtrent ved siden
af hinanden merked vi at de var itvil omhvordan de skulle styre for at gaa klar
of os.

Søndag 23/9.

Overskyet luft ellers pent veir. K 5 Form passertes Dover fyr. Det yrer af
dampre i farvandet, ombord i de nærmneste staar de med kikkerter og ser føst
paa S/S Nansen og siden paa os. De studerer nokpaa hvad vi er for nogle
figurer og hvor vi skal hen. Ved 5-tiden Eftm gik vi op paa siden af S/S
Nansen saa nær at vi kunne praie hverandre. Vi havde desuden endel sager
som skulle bringes ombord i S/S Nansen, ble derfor enig om at stoppe,
medens det foregik. Vi firede baaden af og Thoralf gik ombord i S/S Nansen.
Der blev man saa enig om at hvalbaadene skulle gaa ind til Pleymuth, kulle
der og oppebie S/S Nansens afgang fra Cardiff. Den skulle nemmelig fra nu
af fortsætte alene til Cardiff, hvor den tager 3600 tons kul ind for turen
sydover.

Som vi laa der stille fik vi en stimbaad isigte. den styrte lige ned mod os.
men da den kom nærmere lod det til at den vidste hvad vi var for slags kare,
den fortsatte nemlig sin kurs idet de heiste det norske flag. Vi svarede med at
heise vore flag. S/S Nansen gav tre stød i fløiten, som straks besvaredes af
vore landsmand, idet vi styrende modsatte kurser hurtig fjæmmede os fra
hinanden.

Mandag 24!/9.

Fik løds ombord kl 5 om morgenen og st efter hans anvisning ind på Plymuths
havn, hvor vi straks lagde til kullægterne, men da vi alligevel skal ligge her
en 5-6 dage saa tager vi ikke kul ombord i dag.

Tirsdag 25/9.

Forsjeligt skibsarbeide om dagen

Onsdag 26/9.

Om aftenen var mandskabet i land sammen med en engelskmand der skulde
vise dem byens seværdigheder. Efter at have beseet de største gader og
bygninger blev man enig om at gaa i theatret, hvor man den aften spilte
forskjellige smaastykker, som havde været dobbelt morsomme, hvis man have
opfattet noget mer af samtalen. men naar man ikke er stiv i engelsk ma man i
slige tilfælde nøie sig med sine egne betragninger eller gitninger.

Kl 10 var det slut og man begav sig paa veien ombord. Da man kom til
siden af Suderø gik etpar ombord, men resten blev enige om at følge engelsk-
manden hjem, da han ike boede lagt borte, for at se hvilke modtagelse han fik
af sin ærede og meget større ægtehalvdel naar han kom sent hjem om aftenen
og som en tilføiede, fik man noget at sætte i dagbogen. Jo mer man nærmede
sig hans hjem, ville han ikke paa nogen maade have følgeskab længer, men
det nyttede ikke. alle fulgte med ham. forklarende at det ikke var bra at gaa
alene saa sent om aftenen. Men et par huslængder fra sit hjem stansed han
ærklærede at hvis man fulgte ham længer saa ville han ikke gaa et skridt
videre, men straks havde han en under vær arm og saa bar det afsted trods
hans protest og sprællen imod. Da toget kom til huset slap man ham ved
døren, bad ham ringe paa, han gjore det og man samlet sig rundt ham i en
halvkreds. Endelig kom der lys i et af vinduerne, døren blev revet op og
indenfor stod konen fnysende af vrede. Hun holdt en hel liden tale for manden
gaacnde ud paa, om han nu syntes det var tid at komme hjem og nu havde hun
vented paa ham i fire timer. Siste agt var at hun tog manden i nakken og kjørte
ham paa hode ind i gangen, slog døren igjen saa det ikke blev mere at se for
publikum og man begav sig derfor ombord.

Onsdag 26/9.
Frisk NO lig bris. med fint veir. Tog ind 34 tons kul, 12 ton i bunkerne 8 tons
i rummet og 14 tons paa dækket. Suderø blev lidt dyb i vandet.men vi har lang
vei at gå saa vi maa have meget kul.

Torsdag 27.9.

Fylte 5 tons ferskt vand på vor vandtank. Fik telegram fra Nansen — antagelig
færdig Lørdag.

Fredag 28/9.

Forsjælligt skibsarbeide!

Lørdag 29/9.

Mandskabet skibmaner. S/S Nansen ikke færdig!

Søndag 30/9.

Helligholdt dagen!

Mandag 1/10.

Frisk vind af SSV med regnbyger. Fik telegram fra Nansen at den var afgaaet
fra Cardif ieftm kl 5, det passer derfor for os at gaa tilsøs Tirsdag morgen.
Tirsdag 2110.

Det er storm af SV idag og jeg tænker at det skal bli vaskevand. Men vi maa
ud selv om himlen var aaben. S/S Nansen venter og vi har ingen tid at spille.
Lodsen kom ombord Kl 6 Form. Kastede los fortøiningene og st efter hans
anvisning ud til “Edddistone” fyr hvor han gik fra bore. Fortsatte et par
minutter i SV derefter styrtes VSV — V. Det er ikke faa liter sjøvand der iet
hvælver ind over dækket.

Vi pacereret stort engelsk krigsskib, rækkerne hænger fulde af gaster, de
stirrer paa os med store øine, som om de hvert øieblik vented at se os gaa
nedenom og hjem. men S/S “Suderø” reiser sig op og bryder igjennem den
ene sø, for atter at kaste sig ind i næste, der fraadende kommer som om den
vil sluge os. Men ”Suderø” blir ikke træt, den bryder sig gjennom, skjønt naar
sælve braadtkammen kommer, gaar der ligesaameget vand over dæk. som
langs siderne, den agerer undervandsbaad og jeg tror at den med glans kunne
optage konkurangsen medde nyeste engelske undervandsbaade, men bare
ikke sjøen slikker væk vore kul pa dækket sa er edet enda godt.

Udover eftm. blir det ogsaa taage, tyk som grød og haabet om at finde S/S
Nansen i sligt veir svinder, og mere usandsynlig blir det nu, da natten falder
paa. Tværs af Falmuth ble vi enige om at finde inde paa den ydere havn og
ligge der til det begyndte at lysne. Vi fandt ogaa snart ind og ankrede kl 5 om
eftm. Vinden springer NNV.
Onsdag 3/10.

KI 3 form havde vinden løied lidt, og vi gjore straks klar til at gaa ud. Hev
ankret op og styrte ud tilsøs igjen. Tværs av Sovlent odde, vi skulle nettop til
at styre mere vestlig, fik vi i graaalysningen se en damper paa BB side, som
vagte vor opmærksomhed. Jo mere vi stirred jo mere ligned den S/S Nansen,
og tilsludt kunde vi med bestemhted sige at det var den, der laa der og rullet.
Saa holdt vi med — fart ned mod den, praided den og da alt stod vel til ombord,
sattes kursen SV over for Cape Finnesterre.

Saa er vi da alle tre samlet igjen og kan indtage vor kjølvandsorden som før.
S/S Nansen ér lasted nu og den ha misted en god del af sin gode fart, det blir
ikke mere end 34″ i vagten og vi synes at det gaar svært sagte, men det
kommer vel af at vi er utaalmodige efter at komme ikast med hvalen.
Torsdag 4!10.

Frisk tiltagende kuling af SSV. Vi styrer SV S altsaa omtrent ret imod og
Suderø vasker os igjen godt om ørene. Udover natten blev Norrøna saa langt
efter at vi paa lang tid ikke kunne se den, vi satner derfor farten og langt om
længe fik vi se en rød lantærne paa vor SB side, det maatte være Norrøna
naturligvis med slukken toplantærne.

Fredag 5!10.

Vinden aftagende og vestlig. ser ud til at bli pent veir igjen. Kl 11 form fik vi
se land på BB baug, det var Det skønne ”Spanien” som laa derinde og soled
sig. Det begynder allerede at blive forandring i veiret. luften blir mer og mer
lummer og vinden mere varm og Edvard vil allerede nu have det til at solen
skal staa ret over hovedet på os, men det gjør den no ikke da, og jeg tænker
nok at endel af gutterne skal faa vide naar de har solen ret over hovedet paa
sig. da pleier det nemlig at skje forunderlige ting ombord naar et fartøi som
det heder — pacerer lijen. ”Neptun” ligger nemlig allerede og passer paa og
intet fartøi slipper hans besøg hvis der ombord findes nogen, der pacerer
linjen for første gang.

Nu kan det imidlertid være at han faar saa meget at gjøre ombord i S/S
“Nansen” at han ikke kan række at komme ombord i hvalbaadene, men i alle
tilfælde er jeg sikker paa at han gjør hvad han kan for at kunne besøge os alle
tre og vi skal gjærne tage imod ham, for han pleier at være morsom og
hyggelig mod alle de som har havt den ære at bli barberet av Neptun.
Lørdag 6!/10.

S/S Nansen flagger. hvad betyder det, vi ma bort og praie den. da det kanske
er noget den vil. Kommer op langs dens BB side var der fuldt sælskab oppa
paa dens agertdæk. Man skaalte over til os og Thoralf maatte ned efter en halv
øl og besvare skaalen. S/S Nansen slingrede en del, saa det saa ud som om det
ikke var saa godt at staa paa benene deroppe. Den tyske doktor havde derfor
foretrukket siddende at drikke skaalen og restauratøren havde en vis lighet
med en albatros der blir sluppet ned paa dækket af et skib, som han vaggede
bortover med en ølflaske i den ene og et glas i den anden haand.

Søndag 7/10.

Nydeligt veir, med en liden bris av NNV. Det begynder nu at blive temmelig
varmt og enkelte af os begynder allerede nu at trække i tynde hvide klær og
at benytte store straahatte, som tager udmærket af for Solen. Vi begyner ogsaa
at gjøre vore hængekøtier istand, da det nu næsten ikke gaar an at sove under
dæk længer. Nu skal vi bare have vore solseil strukket over hele Suderøs dæk,
saa skal vi benytte hængekøierne.

Mandag 8!/10.

Ogsaa idag fint veir, men temmelig meget vind af NNV. I formiddag var S/S
Suderø og S/S Norrøna oppe ved siden av S/S Nansen og blev derfra
fotograferet. Hvis baadene blev fotograferet i det øiblik de befandt sig oppe
paa en af de store rullingserne maa de komme til at tage sig godt ud, ja for det
er stor rulling idag, selve Atlanteren sender dem efter os fra NV, men vi vil
nok faa dem at se i forøget størrelse naar vi kommer ned mod Cap-
Horntragterne.

Tirsdag 9/10.

Let skyet luft med frisk NOlig vind, Kl 6 Eftm konferertes Bredde og Længde
med S/S Nansen.

Onsdag 10/10.

Samme vind og veir. Fik land isigte kl 6 — Form. Det viste sig at være
Finnessterre, en av Kanariøerne. Vi gik sydover langs dens Vestkyst og søgte
efter en ankerpads for S/S Nansen hvorfra hvalbaadene skulle have kul. S/S
Suderø gik føre ind mod land og loddet op, S/S Norrøna og S/S Nansen fulgte
i vort kjølvand. Endelig fandtes bund paa 12 favne vand. S/S Nansen ankrede
da og begge hvalbadene lagde da en til hver side af den.

Medens kulfyllingen stod paa reiste Bestyreren, Capteinerne paa Nansen
og Suderø samt doktoren iland for om muligt at faa sendt endel breve, men de
gik over tre mile ind i landet uden at fine nogen der kunne besørge brevene.
Tilsludt kom de til en hytte, hvor folk, griser og gjeder gik omkring i samme
rum. Efter den opdagelse vendte de tilbage til S/S Nansen igjen og havde
naturligvis ingen breve faaet sendt. Kl 8 Eftm gik man tilsøs igjen og kursen
sattes nu for de Cap Verdiske øer.

Torsdag I LØ.
Nydeligt veir med norlig vind.
Fredag 12/10.

Samme veir. 9 miles fart.

Lørdag 13/IO.

Veir og vind — desamme.

Søndag 14/10.

Fik Sankt Vincent isigte kl 6 Form. Der styrtes ind paaa Porto Grandes havn,
hvor S/S Nansen ankrede, hvalbaadene fortøiede langs dens side og man
begyndte straks med kullfyllingen hvormed man var færdig kl. 8 Efm. Der
kastedes straks løs og tilsøs gik det igjen med S/S Nansen ispidsen. Retv. Kurs
SiV V.

Mandag 15/10.

Klart med SO vind.

Tirsdag 16/10.

Nu begynder allerede de første pacatbyger at vise sig, desuden var enkelte af
os saa heldige at faa se en stor skypumpe. Den steg ret op under en sort sky,
stod 4 åa 5 sekunder og faldt saa atter ned igjen.

Onsdag 17/10.

Stille med enkelte store regbyger. Vi har strukket præcænninger ud til at samle
regnvand i.

Torsdag 18!10.

Har i løbet af natten samlet et par fade vand.

Fredag 19/10.

Sydelig vind. Overskyet luft.

Lørdag 20/10.

Pacerte linjen ved 11 tiden om form. Om Eftm bored Neptunus med sine 4
medhjælpere S/S Nansen. Jeg iagtog alt fra S/S Suderø. Han gik straks
agterover med sin bekjændte protokol eller Journal (hvor alle. der har været
under hans behandlig staar opnævnt og nye straks blir indført naar de har
gjennemgaaet kuren) under armen og op paa halvdækket hvor Capteinen tog
imod ham og straks gav ham de oplysninger han ønskde. Hvor mange mand
der var ombord, hvilke der før havde paceret linjen og hvor mange der ikke
havde hvilket alt paa stedet ble ført til protokols. Neptun begyndte derfor
straks sit arbeide, der bestaar i at han selv tager plads med sine barbersager et
steds hvor er er god plads paa dækket, hans drabanter der imidlertid har søgt
ud de der skal gjennemgaa kuren, kommer nu med dem en efter en, de blir da
sæbet ind med Neptuns, efter hans mening uovertræffelige barbersæbe,
barberte og saa kommer vandprocessen, der er den morsomste, for de der ser
paa, for Neptun og hans gutter pleier ikke at spare paa vandet og sæben pleier
at sidde godt paa.

Ombord i S/S Nansen fik Neptun et svare arbeide, saa mange havde han
ikke barberet fra et skib paa flere aar. Det var derfor ikke tale om for ham at
gjøre ct besøg ombord i hvalbaadene, det blev der ikke tid til.

Søndag 21/10.

Fik Fernando Nordrona i sigte kl 10 Form. Str op under land, hvor S/S Nansen
ankrede ved “Vater Bay”, hvalbaadene fortøiede langs dens sider og gjorde
klar til kulfyllingen som begyndte om Eftm men vi blev ikke færdig om
afinen, laa derfor tilankers om natten.

Mandag 22/10.

Fortsatte kulfyldningen fra kl 6 Form og var færdig kl 12 Md. Vi gjore klar
vore slæbere da hvalbaadene fra nu af skulle slæbes af S/S Nansen et stykke
gjennem SO pacaten. Vi fik slæber fra S/S Nansen. S/S Norrøna skulle bringe
sin slæber ombord til os. men da den skulle foretage denne manøvre, brugte
den for stor fart, og bakked for sent agterover, med den følge at den tørned
mod vor række. der knækkedes 3 steder samt knækkede sæpteren til baadda-
vidden der ogsaa bøiedes forover, saa vi foreløbig ikke kunne faa svunget
livbaden ud hvis vi skulle faa brug for den. S/S Nansen kasted igjen sit anker,
medens skaden blev foreløbig udbedret. Derefter fortsattes igjen styrende
SVover langs Sydamerikas østkyst.

Tanken var dennegang at naae Port St. Josef, en liten by der eined seg godt
som det siste anløbssted for reisen, derfra kan vi nemmelig med en kulfylling
naa vort bestæmelsessted —- ”Syd-Georgia” hvor vi foreløbig skulle begynde
fangsten.

Tirsdag 23!10.

Under slæb. Det ser ikke ud til at S/S Nansen gjør stort af at have to hvalbaade
paa slæb, for farten blir omtrent den samme som ellers, ca. & mile. Hval-
baaadenes maskiner gaar med sagte fart foroverfor at propellen ikke skal
hindre saa meget i vandet.

Onsdag 24/10.

Under slæb. Der lægges shankler i enkelte harpuner som vi i” Vater Bay” fik
ombord fra S/S Nansen. Det gjøres nu for at have fangsrædskaberne saa
meget som mulig klare, naar vi kommer ned og skal bruge dem.

Torsdag 25:10.

Under slæb. Nydeligt veir med SO vind.
Fredag 2610.

Under slæb. Vinden sprang idag om paa NNO, saa nu kan vi altsaa vente lidt
mere omløbende og stærkere vind.

Lørdag 27/10.

Omløbende vind. Under slæb. Ved 7 tiden paa formiddagsvagten fik en av os
se hvalblaast og da vi saa nærmere efter viste det sig at være to digre
Kaskelotter. der bolted sig en kabbellængde fra os paa vor SB side. De laa
akkurat som to store skilpadder naar de blæste. Det er ærgeligt at se slike
verdiful hval, og saa ikke kunne lægge to pinner i kors for at kune skyde dem.
Og ikke nok med det, men ennu fire gange i samme vagt saa vi atter
Kaskelothval. Det var paa og i kanteme af “Victoria Bank” der ligger 260” i
Retv NO O av ”Cap Frio”. Den som have havt tid og spenderte en otte dage
blant Kaskelotterne, maatte ha fanget endel af dem. Dennegang lod det sig
altsaa ikke gjøre, men hvem ved – kanske en anden gang under op eller
nedtur.

Søndag 28/10.

Under slæb. Svag sydelig vind.

Mandag 29/10.

Ved 5-tiden idag saa jeg noget sort komme farende ud fra S/S Nansens side.
Ved at dreie lidt på Suderøs ror kom vi tilat pacere lige ved siden af det, og
tenk at et var den lille vakre kattepusen, som var gaaet overbord fra Nansen.
og den som vi alle var saa glade i, jeg glemmer den ikke som den laa der med
hovedet vendt mod os, øinene bad om hjælp og de smaa brukne labberne
kavende i vanlinien henimod os. Hvad skulle jeg gjøre, vi var jo selv under
slæb. men havde vi ikke det været saa skulle sandelig ”Suderø” faaet gjort helt
om og ræddet kattepusen vor. Nu kunde jeg bare haabe at den ikke maatte
liger for længe og svømme omkring men at det snart ville komme en hai og
gjøre ende paa dens lidelser. Det vrimlede nemlig af disse udyr i disse
farvande.

Tirsdag 30/10, Onsdag 31/10 og Torsdag I! 11.

Samme veir og vind. Under slæb.

Fredag 2/ 11.

Under slæb. Kl 6form fik vi se land tværs om Stb og kl 7 havde vi Polonio
fyr tværs. Kl 3 Eftm fik vi signal fra S/S Nansen at vi skulle tage ind vore
løbere for at gaa ind i en nærliggende bugt og kulle. Derefter fortsatte vi ind
i en bugt ved navn “Maldonado” hvor saa S/S Nansen ankrede og hval-
baadene fortøiede lags siden af den, ved 5-tiden om Eftm. KI 10 Eftm hvåde vi
taget ca 15 tons ombord og var da færdige til at gaatilsøs igjen og dennegang
skulle det gaa for Syd Georgia, vort fangstfælt og vor lange reises mal eller
endepunkt, dvs. hvis det var hval nok der da.

Lørdag 3!11.
Retv kurs StO 0. Stiv SO vind.

Søndag 4/11 og Mandag S!11.
Detsamme: God fart.

Tirsdag 6/11.
Paa formiddagsvagten fyldtes bakserne med kul fra rummet og havde netop
faaet lugerne til rummet lagt over, da vinden pludselig springer om fra SV og
kommer over os saa vandet ryger, men efter en vaad trøie kunne vi trøste os
med at vide at alt var i orden og at det ikke kunne være bedre til at ride en
storm af, hvor vi fik nogen, som det nu saa ud til, og Tirsdag eftm og nat
blæste det godt. Vi laa bidevind med Stb halser.

Vind SV ca 2 miles fart.
Onsdag 7/11.
Om middag løied vinden lidt, og man bestemte sig for at lade det gaa kursen
igjen, og det gik over forventning fint med den store sø paa vor stb laaring
mellom 33” og 37″ i vagten.

Torsdag 8/ 11.
Vinden løi og stille med disen luft. Kl 5 paa førstevagten fik vi se ligesom høit
land tværs om Stb, men det var langt af saa man kunne ikke afgjøre hvad det
var for noget. Det ligned en liden klippe, men ved undersøgelse af kartet, hvor
vi da befandt os, viste det sig at der aldeles ikke fandtes aflagt nogen ø der paa
mange miles omkreds, men vi skulle straks faa løsningen paa gaaden for foran
i horiconten dukket der atter op noget lignende og det viste sig straks at være
et isfjæld der kom drivende og paa samme tid blev det kallere i luften og slag
i slag kom det ene store fjæld efter det andet og vi talte endog op til 10 paa en
gang. Vi synnes nu at det blev noget mange af dem, for vis det skulle holde
paa slig kunne det se ud til at vi ikke kom frem til Syd-Georgia. Det er noget
majestætisk ved et stort isfjeld men paa samme tid noget uhyggeligt dystert,
som det ligger der med sine steile sider og sine spidse takker ragende høit op
i luften og søen slikkende op over det med hule drøn og vældige slag, men det
kan ogsaa tage sig vakert ud icær nar solen skinner paa det.

Udover eftermddagen begyndte det heldigvis at tyndes lidt. Ved 5-tiden var
vi oppe ved siden af S/S Nansen og spurtgte om vi skulle gaa forrand til natten
for at holde udkik saa ingen af os tørnede med et isfjæld i mørket. Vi havde
jo lettere for at svinge væk i en fart og give signal til de efterfølgende hvis vi
fik se isfjæld ret forud. Kl 7 Eftm tog vi tæten, det var heldigvis lyst helt til
Kl 9 om aftnen og om morgenen lysnede det ved 4 tiden, saa det var jo ikke
saa mange timerne at gaa i mørket, men det kunne jo ogsaa være nok, for det
er ikke morsomt at staa saadan og stirre ind 1 mørket, stadig ventende paa at
faa se noget og i slige tilfælde gjælder det jo at holde øinene oppe. Heldigvis
kom ingen saa nære at det jore noget og vi holdt vedblivende kurs hele tiden.
Fredag 911.

Om morgnen da det lysnede var det ikke andet end et par isstykker at se af og
til. Frisk bris hele dagen. Henimod aftnen begyndte det ogsaa at sne og vinden
tiltog. Denne nat var det egentlig Norrønas tur til at ga forrand, men da tiden
kom sakket den akterud af S/S Nansen. Vi turde ikke paa nogen maade lade
”Nansen” gaa forrand i dette forrygende uveir, da det var amørkt at vi neppe
saa en halv baadlængde forran os og meget vanskelig var det ogsaa at skille
isstykkerne ud fra de store braadtkamme. Vi slog derfor atter fuld fart i
maskinen og ”Suderø” tog igjen tæten. Vi tænkte at naar vi passed rigtig godt
paa og holdt god udkik fra tønden, saa skulle vi nok klare det og om galt
skulle være, saa var det bedre at vi ofred os, end at SS Nansen med sin store
besætning skulle bli tilintetgjort.

Lørdag 10/11
Natten forløb heldigvis godt, vi var dog saa
nære et fjæld at vi maatte svinge for ikke
at støde. Endelig lysnede det og nu skulle
vi ikke være langt af land, efter bestikket ca
2 mil og havde det været klart,skulle vi jo
nøiagtig kunne seet det. KI 10 form lysnede
det og vi fik da land paa vor Stb side, men kunne
ennu ikke kjænne det.
Der styrtes derfor SSOover langs med landet 2 mil af e.g. til vi fik Cap Calotte
ca 3 str paa Stb baug, det var meningen at gaa ind til Cumberland Bay og
ankre og da man fik sikker landkjænning forstod mand at man var kommen
forlangt SO paa landet. Derfor forandred man NNVover og st ca. I mile af
land.

Efter etpar timers gang fik jeg fra Suderøs bro se et grundbraadt ca 300
favne forrand S/S Nansens baug. (S/S Suderø befandt sig ca 30 favne paa S/S
Norrønas BB side, Norrøna 150 favne ca 3 str paa S/S Nansens Stb side.)
Suderøs ror lagdes haardt over, men før vi kunne faaet varskoet S/S Nansen,
havde de fra dens kommandobro selv opdaget faren, dens ror lagdes
øieblikkelig haardt Bbord og S/S Nansen dreide villig styrbordover,den kunne
vel have dreiet ca 1 str. da den med et tørned og hug tre gange, hvorefter den
brækkede af paa midten og sank. Fra den huggede første gang og til at der
ikke var mere tilbage paa havoverfladen end noget drivgods og mennesker der
kjæmpede for livet i det iskolde vand tog ikke mere end 5 minutter. De var
ikke mer end at S/S Nansens mandskab fik tid til at iføre sig et rædningsbælte
og kaste sig i søen, de der ikke gjore det, blev kastede ud eller sank ret ned
idet baaten svigtede under dem. Redningbaadene blev knuste der de stod eller
kom halvknuste paa vandet,hvor de snart fyldtes. En af livbaadene blev firet
af med 25 mand i, men i det ”Nansen” sank ble baaten af dragsuget slynget
rundt 3 gange, alle faldt ud undtagen vor tyske doktor, der mærkelig nok sad
i den, enten den stod paa ret kjøl eller laa med bunden veiret.

Da vi saa at ”Nansen” hug første gang stoppede vi saa nær som muligt,
laarede en baad og begyndte at rædde. Norrøna var nu ogsaa kommen til og
laaarede begge sine, men da det ikke gik fort med baadene der jo maatte ro,
fandt vi paa at gaa saa nær med Suderø at dens bau befandt sig over grunden
og S/S Nansens vragrester, mellem drivgods og mennesker der skreg om
hjælp. Vi kasted hurtig logliner ud til begge sider, hortil de stakkels menesker
af al kraft klamrede sig, men da vi for ikke at sætte Suderø paa grund turde
tage nogen ombord der, bakkede vi et par slag agterover med menneskene paa
slæb, der uden at slippe hold fast i de ræddende taugender. Saasnart ”Suderø”
var lidt klar af grunden ble de alle halet ombord. Denne manøvre gjentog vi
flere gange og to gange var det med nød at vi ungik at sætte Suderø paa grund
under redningsarbeidet. Vi ræddede paa denne maade 23 mand. Norrøna
ræddede med sine baade 16. Saasnart der intet mere levende fandtes at opdage
sattes kursen for Cumberland Bay hvor C. A. Larsen har sin hvalfangststation
og som vi naade ved 7tiden om aftenen. Der fik saa de skibbrudne komme
iland, skifte tøi og sove for natten.
*****************************************************************
Utdrag fra den offisielle forlisrapporten:
D/S ”Fridthjof Nansen” (MCVK) af Sandefjord, fører
Chr. Castberg, reise Sandefjord-Jasonhavn. Cumber-
land Bay, Syd Georgien for at fange hval, strandede
den 10de november paa et rev ved Syd Georgien i klart
veir med laber vind og forholdsvis smult vand og sank
i løber af kort tid; 9 mand omkom.

Sjøforklaring i Buenos Ayres 9/12 samt i Sande-
fjord 30/1 og 25/2 07. Den 1Ode november kl. 9 —
fm. havde man faaet Syd Georgien isigte, hvorfor
SSW kurs sattes paa landet,der var snedækket og
derfor vanskelig at faa kjending af.KI. 11 —
forandredes kursen til SSO langs landet. Efter en kl.
12 tagen medianhøide, der antoges at være unøiagtig,
gissede man sig til at være 10” af land. Man styrede
denne kurs til kl. 2, da man fik kjending af ”Royal
Bay” og ”Cap Charlotte”, og var man da 5″ af efter
gisning. Man vendte da og styrede NNV over for at
gaa 8” af den længst fremspringende pynt forud, der
antoges at være ”Cap George”. Det var kapteinens
hensigt at søge ind i Jasonhavn i Cumberland Bay.
Denne kurs styredes til kl. 4, da de vagthavende paa
broen observerede en liden brækning forud. Der gaves
bb ror, og efterat fartøiet havde svinget noget
nordover, stødte det først svagt, men maskinen blev
ikke stoppet før ved næste stød, der var voldsomt, og
da man kommanderede stop og agterover, var akselen
bøiet og skibets bund ødelagt. Skibet sank saa hurtigt,
at man ikke fik svingt baadene ud. Hvalfangerbaadene
”Norrøna” og ”Suderø”, der var ifølge med ”F.N.”,
kom straks til og reddede de ombordværende —
besætningen 25 mand og arbeidere 33- paa 9 nær, der
omkom. Skibsinspektøren i østenfjeldske distrikt
finder, at aarsagen til forliset maa tilskrives, at fartøiet
stødte paa en ukjendt og ikke kartlagt grund, og at
ingen af de ansvarshavende om bord kan bebreides for
forliset, omendskjøndt der burde have været navigeret
med større forsiktighed og holdt bedre utkig. Skibs-
inspektøren finder endvidere, at skibet var vel udrustet
med redningsredskaber, men at kapteinen maa
klandres for undladelse at afholde baadmanøvre, da
der muligens kunde været reddet flere menneskeliv,
om mandskabet havde været mere øvet i udsættelse af
baadene. Fartøiet havde været ude i I maaned og 26
dage uden at baadmanøvre var afholdt.

Aarbog for Norges Handelsmarine 1906.
*****************************************************************************

Søndag III.

Larsens ene baad ”Fortuna” afgik til Royal Bay med landfolkene,den skulle
paa æg og fuglefangst. Jeg tog gevær og patroner og jumpede ombord i
”Fortuna”, tenkte nemlig paa veien at faa se noget av S/S ”Nansens” drivgods
eller vragrester. Kl 10 Form kasted S/S Fortuna løs og sto ud fjorden. Fra
Rethvalholmen fik jeg Fortuna Captein til at sætte kursen lige paa indsiden af
”Nansen Roks” som det nu kaldes. Efter at ha gaaet en stund fart vi en af S/S
Nansens redningsbøier, pacerte saa lige forbi det sted, hvor S/S Nansen havde
stødt, men saa ikke noget til vraget. Satte derfra kursen ind Royal Bay hvor
folkene saa gik iland og op i Pinguinleirene for at pille æg. Pinguin er fugle
der lever i store flokker eller leire, de er dobbelt saa store som en alke og gaar
opreist paa land. Da ders vinger mere ligner luffer, greier de sig meget bedre
i vandet end paa land, hvor man kan spadsere sammen med dem og vis man
vil, slaa dem ihjæl med en stok. Dens kjød er meget velsmagende.

Et par af S/S ”Fortunas” mandskab og jeg kom dog ikke længere en op paa
stranden, da jeg der fik øie paa nogle uhyre stoklingende klumper der laa
langs stranden. En af gutterne fortalte at det var de saakaldte sjøellefanter der
var gaaet op paa stranden og nu laa og vilte sig. Enkelt af dem var op ti 20 fot
lange og 3 fod i diameter. De laa ganske stille, helt til en kom lige ind paa
siden af dem. Jeg prikked en af dem lidt paa ryggen med gerværmundingen,
men da blev der liv, den reiste sig op i sin fulde høide aabned sit frygtelige
gab hvori der viste sig hugtænder paa 4 tomme lange og gjorde et par Jump
henimod os, som vi dog undgik ved at springe tilsiden da disse dyr ligner
landellefanterne i tungvindthed. To handyr kan aldrig komme inærheden af
hinanden uden at de skal slaaes til en af dem enten dræber den anden eller
jager den tilsøs. Flere af dem havde store dybe blodige saar i hovdet paa hals
og bryst, tilføide af hugtænderne, hvori sjøellefanterne har et frygteligt
vaaben.

Efterat have været iland en times tid kom de der havde været oppe og
samlet æg tilbage. De kom slæbende med to store kurver fulde ca 2000 æg
antager jeg. De jeg havde lyst til at smage Penguinkjød tog jeg geværet og
skjød 6 stykker som vi ogsaa tog med ombord. Saa dampede vi igjen ud
fjorden og langs landet og dennegang gik vi nærmere land end paa nedturen.
Jeg tænkte at drivgodset af strømmen kanske kunne være ført nærmere land
og ganske rigtig, efter en halv times gang kom vi op i en hel del tomfade,
planker, firkant og en hel del andet flydende matrial. Vi fandt ogsaa to af S/S
Nansens knuste livbaade, der fulde af vand flød paa sine luftkasser, vi tog 19
aarer og to seil ud af dem. Jeg lagde ogsaa mærke til flere af kahyttens møbler
og slutter deraf at agterdækket maa være sprængt, idet skibet gik ned. Vi
undersøgte Bestyrerens og Chastbergs komoder og skrivepulte men det eneste
vi fandt var en graa hat, et par slips og en barberstrygerem, nu faldt mørket
paa og vi satte kurs for stationen som vi naaede kl 8 aften.

Mandag I2!11.

Var ogsaa idag ude en tur med S/S ”Fortuna” men maatte paa grund af kulling
gjøre vennereis igjen, uden at have seet noget mer til drivgodset.

Tirsdag 13/11, Onsdag 14/11 og Torsdag 15/11

var Larsens hvalbaade ude og fanget endel hval.

Fredag 16/11 aften

var der noget iveien med S/S Rocittas kapt, han nægtede nemmelig at gaa ud
og fange hval kl 3 Fredag morgen og da Larsen, da S/S Fortuna ogsaa var ude,
ikke havde nogen der kunne gaa ud med baaden og skyte hval, spurges det om
ikke Thoralf Sørlle eller jeg ville gjøre en tur med den, da baaden jo ellers
maatte ligge stille til S/S Fortuna kom ind. Thoralf synes at han ikke rigtig
kunne, men jeg havde jo rasende god lyst og kl 3 om morgenen gik jeg
ombord 1 S/S Rocitta, gav ordrde til at kaste løs, tog 7 hvalskroter paa slæb og
styrte ud fjorden. Lod hvalskrodterne gaa i fjormunningen og st Dir NNO.

Overlod vagten til styrmand, gik ind 1 bestikken og slog mig ned paa
soffaen, kunne vel have saavet et par timers tid, da jeg vaagnede ved at nogen
gik og mumlede om kaffe og ”den nye kapt”. Jeg sprang op,men det var Jo
ikke andet end stuerten der smilende bød mig frokost og da den var sat tillivs
gik jeg op paa broen, vi saa nu allerede hval 2 og 3 ifølge, men efter
styrmandens udsagn pleide de aldrig at skyde før de var ude i sælve
hvalmængden, der skulle det være saa tygt at man fra man skød den første
bare lod baaden drive op i nye hvalmængder og kunne saledes hvis veiret
tillod det tage fem-6, uden at røre propellen. Vi ventede en stund ennu,men
saa kom der op til fire ifølge og da synes jeg de kunne være nok for os til at
begynde med ialfald. Jeg gik derfor til kanonen, sigtede og skjød en hval,
granaten exploderte og hvalen døde øieblikelig. Vi tog den langs siden,
lastede og skjød atter en hval, som ogsaa døde med det samme granaten
exploderede inde i den.

Imidlertid havde vi faaet snetykke med ikke saa lidet tiltagende sjø og vind,
jeg kunde ikke længer se at skyde mod veiret, da haglene slog i ansiget saa jeg
ikke kunde holde øinene oppe, vi styrte defor lidt forsjællige kurser, fik atter
se et par hval, hvoraf en igjen maatte lade sit liv, denblev af granaten revet
flere store huller i, saa den lod sig ikke pumpe fuld af luft og flød derfor ikke
naar vi laa stille. Vi lastede igjen kanonen og jeg skjød atter fast en hval, men
da det blev langt hold, de var saavit jeg skimted den borte i snedrevet, gik
harpunen daarligt ind, blev derfor nødt til at hive den ind til bauen og give den
et dræbeskud horaf den ogsa døde staks. (Under anlægningen af N* 4 blev
baaden liggende stille en stund og 1 en av søerne derkom brøkkede N* 3s
kjætting og den gik desværre tilbunds.) Da vi ikke saa mere hval sattes kursen
for land, st. dir. SV&S fra kl 6 Eftm. Snetykke og frisk tiltagede Ostlig kuling.
Lørdag 17/11.

Fik land isigte kl 2 Form. omtrent i fjordmundingen. St. ind til stationen
fortøied baaaden og lagde hvalen ifra os. Rocitta tog ind kul resten af dagen.
Imidlertid var S/S Fortuna kommen ind og Capt. Sivertsen der fra nu av
skulde overtage S/S Rocitta efter at ha havt de første basketag med Syd
Georgias hval, og som jeg haaber ikke maa bli det siste!

Søndag 18/11.

Helligholdt dagen.

Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag og Lørdag, 19-24/11

fyldte S/S Suderø og Norrøna kul og gjore sig forresten klar til at afgaa til
Buenos Ayres.

Søndag 25/11 Kl 2 Eftm

bevæbnede Larsen og jeg os med vær vor lange stok og saa begav vi os paa
vei til en pinguinleier langt ude i fjorden. Det jaldt nemmelig at skaffe noget
færskt kjød til turen hjemover. Paa veien saa vi flere døde sjøellefanter der r
bleven skudt, derimod saa vi ingen levende dennegang. Ankommen til
pinguinleiren viste det sig at det var minket betydeligt pa dem, vi nøide os
derfor med 10 stykker.

Det er en slags fugle dernede som jeg ikke før har omtalt, folkene derned
kalder dem kraaker, da de er graa af farve og har meget tilfælles med disse
fugle, bare med den forsjæl at de er endnu mere graadige og nærgaaende. De
var saa nærgaaende og skened saa nær vore hoveder, at de berørte vore luer,
det fik enda gaa, men saa kom den ene som idet den skened over, gjore sit
fornødne lige i hovedet paa Larsen, som blev rasende paa de nærgaende fugle.
Jeg greb nu min stok hvorvmed jeg søgte at holde os dem fra livet, som ogsaa
lykkedes efter at et par af dem havde faaet nogle kraftige slag. Vi havde
endelig taget kjødet af pinguinerne og begav os nu paa hjemveien ladende
resterne af dem ligge igjen efter os,men ikke komne mer end 10 — 20 skridt
bort, sloges rovfuglerne om aadslene saa fjærene føg. Ved 5-tiden var vi atter
ombord i S/S H/B Suderø, afleverede vor fangst til stuerten til videre
behandling og tog det saa med ro resten af dagen.

Mandag 26! 11.

Gjore alt klart til afgang og ved 2tiden om eftm. kastedes løs og kursen sattes
ud gjennem fjorden. Reisen gjaldt Norge. Vinden var østlig, frisk og ikke lidet
sjø. Der styrtes dir. NV for fuld fart.

Tirsdag 27/11.

Samme kurs, men omløbende vind og disig luft. Det var med vemodige
følelser at jeg dennegang sagde Syd Georgia farvel og dobbelt tungt var det
naturligvis at gaa defra nu under slige omstændigheder da hvalen gik her saa
tyk som sildestim, ja enkelte gange var det saa tæt at vandet formelig stod
ligesom kogende og der hvilede ligesom disighed, eller taage over det af bare
hvalblaast, og vidende at vi under disse omstændigheder havde faaet beholdt
S/S Nansen havde lasted den paa to-tre maaneder eller ialfald ufohorlds-
mæssig kort tid. Vort eneste haab er nu at være derned igjen til næste Sommer
og da faa komme ordentlig ikast med hvalen.

Onsdag 28/11.

Omløbende vind med klar luft.

Torsdag 29/11.

NNO vind.

Fredag 30! 11.

Norlig vind, samme luft.

Lørdag 1/12.

Vestlig vind. Saa enkelte isfjæld men heldigvis var det ikke mange af dem her,
vi gik nu ogsaa lidt mere vestlig end paa nedturen, saa det kom vel deraf.
Søndag 2/12.

Norlig bris med let skyet luft og fint veir. Ved 10tiden om form skulle snakke
med S/S Norrøna, den var da lidt forrand, vi øgede derfor farten, men efter
som vi øged saa øged ogsaa Norrøna,og tilsludt havde vi begge to fuld fart paa
og præssede saa meget vi kunde og da indhentede vi S/S Norrøna lidt efter
lidt, strøg langs den s side og gik forbi den, vi lod ”Suderø” gaa med fuld fart
endnu i etpar timer og var da langt forrand den, saa sakked vi farten, saa vi
igjend komtil atgaa ifølge. Kl 4 Eftm fik vi se land paa stb baug. Havde
Madonna fyr tværs kl 10 Eftm. St Div NO.

Mandag 3/12.

K1 2 Form Ø Cap ”St. Antonio” fyr i VtS – St NNN —V Klart.

Fik lodsen ved middagstider g st. nu efter hans anvisning ind gjennom
roveret. Ankom til Buenos-Ayres og fortøiede ved kaien i ”Bokka” ved 5-
tiden om eftm. Fra nu af til den 15de December blev vi liggende i B.A. Det
blev nogle lange dage for os og vi viste Jo ikke rigtig hvad det blev til med
hvalbaadene. Man maatte jo konferere med rederne hjemme i Sandefjord.

Den ene dag kom og den anden gik under en evig telegrafering hid og did.
Vi søgte at faa tiden til at ga saa hurtig som mulig, var ofte iland, og besaa
byen, som er meget vakker, har en stor udstrækning og ca halvanden million
indbyggere. Det er meget røverpak blandt dem, som vi ogsaa var saa heldige
at komme 1 berøring med, en nat medens vi laa der nede, vi fik nemmelig
besøg af en tyvebande, der stjal fire gulduhr med kjæder samt endel klær.
Vagtmanden som hele tiden var paa dækket, havde intet seet saa de karene
havde nok gaaet fint tilværks.

Tirsdag 11/12

kom Skonertskib Rolf ind til Buenos Ayres.

Onsdag 12/12

Om aftnen tog jeg trikken og resite derop hvor den laa, hvem anden skulde jeg
træffe end Mads Larsen og Signes forlovede ”Killand” vi fik en meget
hyggelig aften sammen ombord.

(Fredag 14/12

Om aftnen var jeg oppe og besøgte dem i deres hjem, de boede fint og havde
det meget koseligt.)

I Buenos Ayres var der en stor dyrehave som jeg ogsaa siste Søndag
besøgte. Det var den største og vakkreste have jeg havde seet og havde tusind
forskjellige dyr. I gangene mellem plænerne var der anlagt smaa skinnegange,
hvor der rullede smaa jærnbanetog og hestesporvogner, saa hvis man ikke
ville gaa kunne man tage pr sporvogn eller jernbane rundt hele haven. Disse
tingester manglede aldrig passagerer,men var stadig fuldlastede af jublende
smaabørn der fandt det uhyre morsomt at foretage en rundreise med disse
smaa indretninger. Sporvognene blev trukket af smaa ponyer. Lokomotiverne
var vel I — meter lange og vognene i forhold dertil. Det var ogsaa mange
våksene der fandt det morsomt at reise med dem rundt i haven.

Lørdag 15/12.

Lodsen kom ombord kl 8 form. Vi kastede los og gik udhavnen og roveret
efter hans kommando. Kviterte lodsen ved fyrskibet og fortsatte ud tilsøs.
Søndag 16/12.

K1 4 form Ø Lobos fyr tværs. St. Dir ONO. Det var meningen at prøve om vi
kunne naa ”Bahia” med vor kulbeholdning.

Mandag I7I11.

Tirsdag 18/12.

NO lig vind. St. kurs NOtN

Onsdag 19/12.

Fik Marta-Grande fyr isigte paa BB baug. St. dir. NO. Det begynder allerede
nu at minke paa kullene, saa vi har neppe nok til at naae Bahia.

Torsdag 20/12.

St Div NO. Klart veir. Vi blir nok nødt til at gaa ind et eller andet steds paa
veien og kulle og da passer Rio de Janeiro, vi har ikke videre lyst til at gaa der
ind, pæsthul som det før har været og og kanske endnu er, men vi maa nu have
kul, og kursen sættes for Rossa fyr udenfor Rio.

Fredag 21/12.

St. Div. NO N. Skyet luft. Kl 7 Eftm fik vi Rossa fyr isigte. Lagde til at drive
udenfor indløbet om natten.

Lørdag 22/12

Om morgenen i lysningen satte vi i gang og st. for indløbet til dødens by som
jeg kalder den, idet jeg medens vi dampede ind fjorden uvilkaarlig kommer til
at tænke paa hvor mangen kjæk norsk sjøgut her paa samme maade som vi nu,
under indseilingen har staet og seet fyret paa den høie klippe der ligger
vakkert midt i indløbet, betragted de høie fjælde og forterne langs
fjormundingen,og saa aldrig mere har faaet set det igjen eller kommet ud
derfa, den snigende feber har derinde i den usunde by kommet og overrasket
ham og han er blit derinde for altid, begraved blandt fremmede, langt fra
slægtninger, venner og gamle ”Norge”. Vi kom ind og ankrde paa indre havn
om formiddagen, men kunne ingen kul faa den dag, vi maatte vente til
Mandag.
Søndag 23/12.

Idag regner det uafladelig og er ideheletaget et usselt veir. Det er trykkende
varmt og lummert her. ”Rio” liggger nede i en dal omgivet af høie fjælde og
naar saa solen brændende hed skinner ret ned paa byen maa det være kogende
hedt i den.

Mandag 24/12.

I dag skulle det være Julaften, men det ligner ikke synes jeg, ialfald er det for
varmt til blot tilnærmelsesvis at kunne ligne en julaften hjemme, og dertil har
vi saa alt formeget at gjøre, for at kunne faa det, om ikk saa meget saa bare
lidt hyggeligt. Efter kulsjauen idag blir det vel at gaa ud saasnart baadene er
sjøklare. Udover formiddagen var kullene inde. Suderø og Norrøna forlod
kullagrene og ankrede ude paa havnen. Kapteinene reiste iland for at klarere
ud. Under arbeidet med at gjøre alt sjøklart tænkte jeg, det ikke skulle bli det
mindste hyggeligt denne julaften, derfor var det ikke saa rent urimeligt at
humøret gik fløiten. Den samme merked jeg ogsaa paa gutterne. Allerede saa
vi baaden med kapteinerne komme roende. Men hva var det? Den var jo
halvlastet med frugt, der var store kurver med apelsiner, bananer og andre
sydfrugter. Til besætningens glæde sagde kapteinen at vi skulle klæde ind
Suderøs agterdæk og holde julaften der, for nu var det blevet for sent at gaa
til søs. Man kan nemlig ikke uden særskildt tilladelse forlade Rios havn efter
mørkets frembrud.

Suderø og Norrøna laa side om side. Jeg fik et par mand med mig. Hammer,
spiger og al den gamle seildug der fandtes ombord i begge baade kom frem,
og i løbet af en halv times tid havde vi inrettet Suderøs agterdæk til en net
kahyt. Invendig klædde vi væggene med flag. Suderøs og Norrønas luger
lagdes tværs over skylightet med kasser for enderne, og paa dennne maade fik
vi istand det fineste langbord vi kunne ønske os, med god plads til alle. Bordet
blev betrukket med flag, stuerterne lagde duge paa,og da der var dæket og to
af vore store skibslantærner hang oppe under solseilet havde vi det rigtig
hygeligt og pent derinde.

Men hvad skulle man finde paa til underholdning, klokken var alt 7 og
det var ikke stor tid at gjøre paa. Jo, der maatte laves istand julepresenter paa
en eller anden maade. Jeg fik stuerten til at vente med maden til kl. 8, invied
Wilhelm — en stavangergut, som vi fik ombord i B.A. og som jeg vidste var i
besiddelse af en masse gamle aviser og indpakningspapirer — i min plan, som
han straks var med paa, skjønt han ikke rigtig ligte at maatte ofre alt sit gamle
papir. Saa var det gaverne. Jeg fandt frem endel smaating, saasom penneskaft,
et par pakker sigaretpapir, kapped en tobaksrul i fire dele, og to nye kritpiber
fik jeg ogsaa fat paa, alt blev pakked ind i en mængde papir, saa det danned
en hel del pakker af forsjellig størrelse. Paa 5-6 af dem skrev jeg navne,
eftersom det passed bedst for modtageren, men forresten skulle vær tage sin
naar de tømtes paa bordet, julesange blev sunget og glæden strømmed fra lille
Suderøs agterende ud over Rios havn, der laa indhyllet i det tropiske mørke.
Julesangenes toner seiled i tankerne afsted til vore hjem og sangerne der
hjemmefra søgte os dernede i den fremmede havn. En ting var det dog, som
gjorde et skaar i vor glæde, og det var tanken paa hvordan de havde det iaften,
de som havde misted sine forsørgere ved Frithjof Nansens forlis.

Ved —10tiden syntes jeg, at det kunne passe at komme frem med gaverne.
Paa et par forstaaelsesfulde blink forsvandt Wilhelm ubemærket, og straks
efter kom han og jeg tilbage med kurven mellem os, og tømte den paa bordet
med de ord at denne netop var kommen fra sjømandspræsten iland og at hver
maatte tage sin pakke. Alle satte naturligvis store øine, og jeg læste op de
pakker som havde navne. Da Edvard hørte sin navn og saa den største pakke
langet hen til sig, udbrød han ”Ja, den vidste jeg var til mig!” Stuerten, der
efter at have pakket ud en hel del papir endelig kom tilbuns i sin pakke og
inderst inde fandt et kræmmerhus med plug, slog alle i at le. Han hadde
nemmelig daarlige sko, og gik bogstavelig talt paa bare strømpelæsterne. Da
Dagfin som var aldeles tandløs i overmunden, efter den samme udpaknings-
proces, forsigtig tog det siste papir væk og fandt en stor sjøelefanttand,
kjendte latteren ingen grændser. Emil, der var tilskuer til alt dette, turde knapt
begynde at aabne sin pakke af frygt for at finde noget lignende, men da han
endelig ved Edvards hjælp fik frem en ny kritpibe, smilte han veltilfreds i
skægget. De fleste studere paa, hvorfra sjømandspræsten havde faaet alt dete
norske avispapiret fra. Wilhelm hørte det, glemte sig og udbrød ”Papiret det
er mit det!” Alle lo og skjønte dermed hvor gaverne var kommet fra.

Tiden gik hurtig under alt dette her og vi viste ikke ordet af før det var over
midnat. Saaledes forløb den julaften, vi efter forliset havde sat saa lidt haab
til skulde være blevet hyggelig for os. Da vi drog fra Norge om høsten ante vi
minst af alt, at julen skulle blive feiret i Rio og paa hjemreise til Norge.

Med tillatelse i fra forfatter og Norsk Maritime Museum ( 2004 )

    Legg igjen en kommentar

    Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *

    The maximum upload file size: 200 MB. You can upload: image, audio, video, document, archive. Links to YouTube, Facebook, Twitter and other services inserted in the comment text will be automatically embedded. Drop file here

    Dette nettstedet bruker Akismet for å redusere spam. Lær om hvordan dine kommentar-data prosesseres.