Niels Andreason i fra Unneberg som hadde ført skuten fra 1874 til forliset i desember 1876 skrev han
til sin kone før han la ut på den siste reisen. Skuten var tungt lastet med
jernbaneskinner fra Skottland til Sverige da den forliste i sterk storm
på skotskekysten, og ingen av mannskapet ble reddet. Skipperen ble bare
32 år. Det ble sagt det gikk flere skuter ned på samme tiden. Brevet viser
også I hvilken stilling en skipsfører var dengang med å sørge for skutens
heldige drift. Det var svært liten anledning til å komme i kontakt med
rederiet da kommunikasjonsmidlene deng gang som kjent var svært
mangelfulle.et siste brev fra «Foldin,

Kjære Kone og Børn.

Dit kjærkommende Brev har jeg
imodtaget og hører at du har faaet
dig en Søn som gleder mig meget
samt at du og Laura lever vel som
jeg ogsaa kan sige dig som er Gud
at takke for, og du har kaldet ham
efter min Fader som ogsaa Er rigtig
nok. Jeg maa nu underrette dig at
jeg bliver ferdig her igjen idag, 08
afseiler jeg igjen imorgen om Gud
tillader det, men faaer jeg en ud-
gift herpaa som er mange Penger
men vad er vel derved at gjøre. Det
var godt at det ikke blev verre, 08
faaer jeg vel det halve godtgjort om
ikke mere og bedre Fartøy igjen. Vi
bliver nok skyldig i Vinter men med
Guds hjelp retter det sig op igjen,
Gå fager med Tolmodighed finde os
deri.

Jeg fik Brev fra Bernhart Olsen
igaaer, han havde slit meget ont og
faaer vel ikke lidet Haveri dersom
han skal losse og drive Fartøyet og
kittet Baade og seet efter alle sine
seil.
Saa snart du faaer Brevet faaer
du skrive til Gøteborg og sige vorle-
des du har det med Penger da du
ikke skriver noget derom, og vor-
ledes pengene er laant til Haveriet,
og hør efter om du kan faa vide
var Rederne siger om mig for den-
ne Uheld der har rammet mig. Du
har ingen Ting skrivet derom i hele
Sommer, de taler vel maaske om at
tage Foldin fra mig nu for den
Uløkke der har rammet mig som
jeg ikke kan gjøre noget ved, for
jeg har gjort det til det Bedste I
Sommer og den lange Reisen JeB
fik i Høst kunde jeg ikke gjøre no
‘eg havde ikke tænkt
get for: Men 168 ot mig til Bridstol
at det skulde jaget mig U
Kanalen den andre gangen for pe
de jeg gaadt på Østkysten I pe
saa havde jeg gjort en reise til
havde været hjemme for
den om jeg ikke havde faaet noget
Uheld. Men det faaer nu gaa som
det gaaer, der er intet at gjøre der-
ved, og har jeg kostet paa Foldin i
hele Sommer som jeg var nød til
og med den Reparation hun nu har
faaet saa siger jeg at den er 2 å 300
Spd bedre end den var i Vaar, men
det tager nok ikke Rederne Hen-
syn til naar de ikke faaer Penger.

Jeg har nu ingen Penger at sende
dig, lever og kommer jeg til Gøtten-
borg saa faaer jeg see om jeg kan
sende dig nogle derfra. Jeg har
tænkt at jeg skulde kommen til at
spidse Julegrøden isammen med dig
i Aar, men det bliver nok ikke tilfælde men jeg faaer finde mig der;
med Tolmodighed saa lenge Gud gi
ver mig Helsen saa gaaer det vel
igjennem. Mit inderste ønske er om
jeg kunde faa Vestenvind og faa en
hurtig Reis til Gøttenborg som jeg
trenger saa saare paa. Vinden blev
nu SO og Ostlid. Her liger Skibe
der har ventet paa Vind for at kom-
me Ostover i 5 Uger saa fortjene-
sten bliver ikke stor for nogeni
Høst. Skriv med det samme naar du
faaer Brevet og fortel noget. Ver
hermed hilset med Børn fra din
kjærre Mand.